Frederikshavn Skyttekreds - Banner

DM Ungdom - Bronze til Nordjylland

DM for børn og juniorer blev afviklet i weekenden i de flotte rammer i Vingsted.

De 5 skytter fra Frederikshavn Skyttekreds, sammen med deres trænere.

Klubben havde 5 skytter med, 3 børne og 2 junior skytter.
Det var nogle spændte børn, der mødtes med deres trænere, Lotte Bredahl og Anton Christensen i Vingsted.
Det er nogle imponerende rammer, de har i Vingsted, 75 baner fordelt på 3 etager, vores skytter var noget imponeret og man kunne tydelig mærke, at de var noget nervøse.
Men som altid var der god stemning blandt skytter, trænere og de forældre, der var taget med derned. Da første skydning var overstået og den værste nervøsitet var væk, kunne skytterne snakke om deres egne præstationer.

Selve omgivelserne er meget anderledes end dem man træner på derhjemme, så skytterne konstaterede at det var noget sværere at koncentrere sig her end hjemme.
Det blev ikke til medaljeplaceringer i denne omgang, men vores skytter er blevet en erfaring rigere og havde nogle godt timer sammen.

Magnus Neist kunne dog tage en bronze medalje med hjem, da han gennem sæsonen har kvalificeret sig til at skyde på det Nordjyske Landsdelshold, som endte med at skyde sig til en flot 3. plads.

DM er ikke overstået endnu for dem, der skyder pistol og de voksne skytter på riffel.
De bliver afviklet over de 2 næste weekender og vi håber selvfølgelig på det bedste.
Vi ønsker alle skytter held og lykke.

Udendørs sæsonen starter den 15. april og så skal skytterne til at konkurrer på 50 meter, hvilket er en helt anden type skydning med andre faktorer, der spiller ind.

Skulle man have lyst til at udforske denne fantastiske sportsgren er man velkommen til at kontakte os.

Frederikshavn Skyttekreds
Grønlandsvej 16
9900 Frederikshavn


Nyheden er udgivet 25/03-2019 og set 722 gange
Tilbage til nyheder